"Jeg skal fand'eme ikke have en højklasset vej i min baghave"

 

 

Trafikløsninger skal tage udgangspunkt i almenvellet.

 

8320.dk ændrer kurs i erkendelse af, at trafik- og byudviklingsproblemer i Mårslet, ikke kan forventes løst i samarbejde med et Fællesråd, der alt overvejende består af en snæver gruppe af grundejere, bosat ud til den efterhånden alt andet end "glemte vej". En glemt vej som byen igennem de sidste 40 år har været udlagt efter, hvilket understreges af at byens borgere, for ikke mange år siden, gennem en større demokratisk proces  med betydeligt økonomisk tilskud mundede ud med Dispositionsplanen.

 

Dispositionplanen tager bl.a. udgangspunkt i implementering af den glemte vej, i det denne løser op for trafikproblemerne i byen, og samtidigt giver udviklingsmuligheder for handel og serviceinstitutioner til den stærkt voksende by.

 

Flere lokalplaner med bagvedliggende høringsdemokrati henviser også til denne løsning.

 

At børnenes SKOLEVEJ samtidigt - og tiltrængt - kan sikres med gennemtænkt implementering af vejen, tæller kun på positivsiden.

 

8320.dk finder det uholdbart i længden, at byens Fællesråd i den grad er domineret af mennesker med egen-interesser i sagen, og hvor udgangspunktet tilsyneladende er, at implementeringen af den glemte vej for enhver pris skal undgås.

 

Opdateret Grundlovsdag 2008.

 

 

 

Prognosen siger 8000 biler gennem Mårslet hvert døgn.

[Update okt. 2009: Artiklen er skrevet i maj 2008 -dvs- FØR 8320.dk blev repræsenteret i Mårslet Fællesråd med John Engelbrechtsen (næstformand).]

Alle i byen er enige om at trafikbelastningen gennem byen er for stor. Selv Fællesrådet erkender problemet og deres løsningsforslag er Beder-Bering vejen (Ring 3), som kommer syd og vest om byen. Vejen er i dag bogført på Mårslets konto i Århus Kommunes budgetter af samme grund!

Så uden Fællesrådets anmodning var vejen ikke kommet. I hvertfald ikke på nuværende tidspunkt.

Vejen kommer i en 4-sporet udgave. Spørgsmålet er alene hvornår. Som minimium bliver der reserveret byggelinier til en 4-sporet motorvej - ganske som den eksisterende del af Ring 3. Århus Kommune har nemlig besluttet at det bliver Ring 3's sydlige afslutning der skal fungere som aflastningvej for den indre trafik i Mårslet.

8320.dk har aldrig troet på at Beder-Beringvejen får nogen som helst aflastningseffekt på trafikken igennem Mårslet - faktisk finder vi risiko for at vejen kan forværre forholdene. Ikke mindst med et nyt Stor-Malling der grænser helt op til Mårslet.

En af de forudsætninger for vejenes aflastende effekt, som det er lykkes os at presse ud af Fællesrådets Trafikudvalg, er at vejen bliver tæt beliggende på Mårslet og får mange af/tilkørsler til Mårslet, afsætningspladser ved skolen etc. Fællesrådets egenrådige trafikudvalgsformand angiver pt. at de nu er i gang med at forhandle vejens "design" på plads med kommunens folk.

Lad os sige det på denne måde:

8320.dk venter i spænding på hvordan man får reserverede byggelinier til en 4-sporet motorvej til at gå op med forudsætningen om mange af/tilkørsler på indfaldsvejene til Mårslet.

Til gengæld er der ingen tvivl om at kommunen er villig til at indfri Fællesrådets ønske om en tæt beliggenhed af Ring 3 vejen i forhold til Mårslet.

Så vi kan i Mårslet se frem til at blive pakket ind i støj og møg fra en motorvej takket være en håndfuld grundejere, der befolker byens Fællesråd, og som har haft det som mål at hindre den indre byvej -  som deres egne parceller ligger umiddelbart ud til eller tæt på - selvom de har købt og investeret i deres huse med kendskab til at kommunen ejer jorden og reserverede byggelinier til en vej  for ca. 40 år siden.

I stedet "tørres"  en pseudo-trafikløsning af på en stor mængde sagesløse ny-tilflyttere primært i områderne syd og vest for byen. Ny-tilflyttere der for en stor parts vedkommende ikke har nået at organisere sig i grundejerforeninger og lignende, da områderne ikke er fuldt udbyggede endnu.

Det er Mårslet - vi er noget helt særligt.

8320.dk 's reviderede forslag til løsning af trafikproblemerne i Mårslet.

Hvorfor nu et nyt konkret oplæg/forslag til en linieføring af den indre byvej? Jo 8320.dk gruppen har selvfølgelig været i dialog med mange borgere i Mårslet om trafiksituationen, og som alle i øvrigt er meget bekymret for. Når drøftelsen kommer ind på mulige løsninger har vi erfaret at der er mange holdninger til en linieføring som nogen kalder "den glemte vej".

Dialogen i drøftelserne forstyrres jævnligt af at definitionerne på "den glemte vej"  er forskellige.

Men et gennemgående træk har været, at mange  nok finder det  nødvendigt, at vejen krydser det der i dag bliver kaldt Byparken, men at det er bedre at føre den til Nymarks Alle der allerede har forbindelse til Tandervej, fremfor at føre den mod Tandervej gennem parkens sydvestlige hjørne. Hvis man derudover lukker Mustupvej et sted mellem Ovesdal og det skarpe sving mod syd, og fører adgangsvejen til de nye beboelsesområder i vest op mod den kommende rundkørsel ved Tandervej/Nymarks Alle, vil den Indre Byvejs evne til at aftage en del af de biler der ellers skulle være ned gennem bymidten i myldretiderne, være uantastet. Den løsning er 8320.dk helt med på.

Andre forhold omkring den Indre Byvej i den glemte trace'

8320.dk mener at vi skal tage udgangspunkt i den vejtracé byen er udlagt og planlagt efter. Den danner simpelthen hele skelettet til byens fremtidige udvikling. Den er realiserbar uden at "ramme" private grundejers jordstykker, da kommunen ejer jorden i forvejen. Og den kan ikke komme som en overraskelse for nogen - i modsætning til Beder-Bering vejen! - for den har været reserveret til formålet gennem ca. 40år.

8320.dk ønsker at den nye indre byvej skal være en INTERN byvej i Mårslet, som IKKE udlægges som en ny attraktiv afkørselsvej på den kommende Beder-Beringvej. Det ser 8320.dk og mange af byens borgere som et "skræk-scenario" for byen. Den løsning 8320.dk foreslår, sikrer at netop det ikke bliver tilfældet.

Se skitse på kort

 

 

 

 

 

 

Copyright ® 2008 8320.DK  
8320.DK