Hvis Muhammed ikke kommer til Bjerget, må Bjerget komme til Muhammed
31.05.2009
For ikke mange måneder siden var der forslag fremme om at vores storlandbrug, som i dag omtales som agro-industri, fremover skulle placeres langs med motorveje og steder som ikke var så attraktive som boligområder pga. miljøgener og behovet for at have let tilgang til god infrastruktur. Prisen for at flytte de nuværende kæmpebrug var dog meget høj. Nogenlunde sådan ebbede sagen ud, selvom ordførerne for stort set samtlige partier i Folketinget udtrykte enighed om det rigtige i ideen.
I Århus har vi muligheden for at gøre noget ved det, idet den sydlige afslutning af Ring 3 - i Mårslet bedst kendt som Beder-Bering vejen - ville passe perfekt med en placering tæt på et af de største industri-landbrug vi overhovedet har. Dette landbrug ligger i Tander. I stedet trækker det tilsyneladende op til at vejen skal placeres nærmest klods op ad Mårslet, hvilket vil give mærkbare og veldokumenterede negative effekter for os Mårslet borgeres helbred og økonomi. Mens der er meget, meget langt mellem boligerne når vi når den kilometers penge væk fra Mårslet.
I dag dør der ca. 10 gange så mange AF trafikken som I trafikken.
Miljøstyrelsen har lavet statistikker over huspriser og trafikstøj, og det viser at priserne falder mellem 1,2 og 1,6% per db trafikstøj ved huset.
Samtidigt har Århus kommune en agenda om at tiltrække 75.000 nye indbyggere frem mod 2030 - en tredobling i forhold til den fremskrivning af befolkningstallet som Danmarks statistik opererer med for samme tidsrum. 8320.dk formoder at Århus kommune ønsker denne udvikling for at øge skatteindtægtsgrundlaget i en ellers tung kommune i forhold til sociale udgifter? Ellers kan vi ikke rigtig se ideen i det!
Det virker derfor paradoksalt at man gør skatteudskrivningsgrundlaget for kommunens allerbedste skatteydere dårligere (Mårslet har landets højeste gennemsnitsindtægt), jf. den u-igennemtænkte placering af Beder-Beringvejen (Ring 3) som det trækker op til i øjeblikket.
Hvad mener Politikerne i Århus om dette? - prøv at spørge hos dem du plejer at stemme på!