Resultat af processen om forslag til kommuneplan 2009.
12.05.2009
Århus Kommune har sendt en meget stor opdatering af kommuneplanen ud til alle der har været involveret i processen omkring Byudvikling og Ring 3 - i daglig tale Beder-Bering vejen. På maarslet.net har man tolket svaret som en delvis imødekommelse af Fællesrådets indstillinger, men hvis man skal være korrekt gælder det højest det tidligere Fællesråd.
I dag er der kommet andre repræsentanter til i Fællesrådet, herunder fra 8320.dk og det kan give lidt signalforvirring. Signalforvirring er uholdbart i længden. Hvis Fællesrådet melder ud offentligt, må det afstemme udmeldingerne i forhold til det der er enighed om internt.
Et konkret udtryk for det, er f.x at Fællesrådet i dag er delt på en udbygning af Mårslet mod nord. 8320.dks repræsentant er enig med
Det vigtigste resultat der, set med Mårslet øjne er kommet ud af det, er at Ny-Malling bliver flyttet en anelse længere væk fra Mårslet. Ifølge bilagsmaterialets kortindhold (kort 3), er det absolut ikke meget der er lagt op til.
8320.dk medlemmerne i Fællesrådet foreslår derfor, at vi indstiller til kommunen at afstanden mellem Mårslet og Ny-Malling i alle henseender mindst svarer til afstanden mellem Beder og Malling i dag og Egelund skal ikke medregnes i det regnestykke. Beder og Malling har i årevis kæmpet for at bevare deres byer som klart adskilte. Hvorfor skal Mårslet være dårligere stillet?
I forhold til Beder-Bering vejen forekommer det også logisk at denne følger forlægningen af letbane sporet, der fra Malling er planlagt til at forgrene sig med et ekstra spor syd og vest om Mårslet. Det vil være helt oplagt at spor og vej - også af anlægsøkonomiske hensyn, følger hinanden. Alt andet vil give problemer med skæringer af vej og bane for bilister, cyklister og fodgængere, som kun kostbare løsninger kan tage højde for.
Et andet meget vigtigt resultat er også, at overalt i rapporten hvor kommunen behandler emner med Mårslet involveret, anfører de nærmest ordret hver gang:
"I forbindelse med planlægningen af Beder-Bering vejen skal der ses nærmere på den eksisterende trafikstruktur og eksisterende, trafikale problemstillinger i Mårslet, for at vurdere, om der kan udarbejdes lokale løsninger i sammenhæng med de muligheder for aflastning af det lokale vejnet, som Beder-Bering vejen giver.
Forslagene om ændring af den lokale trafikstruktur i Mårslet (en indre byvej) vil indgå i det nævnte arbejde� s. 305.
Som det kan se ud til, erkender kommunen at Beder-Bering vejen næppe løser Mårslets trafikproblemer. Det er sådan set ingen overraskelse. I trafiknotatet arbejdede Mårslet Fællesråd da også med at kun 150 biler på en døgntrafik på det tidspunkt på ca. 5000 (før den seneste udbygning) ville blive fjernet fra byens trafik. Beder-Bering vejen - Ring 3 er et regionalt trafikprojekt med potentiale til at blive statsligt trafikprojekt, som dybest set intet har med Mårslets trafikproblemer at gøre.