TIDLIGT FORÅR I MÅRSLET.

24.02.2009

 

På repræsentantskabsmødet lykkedes det af få 8320.dk's John Engelbrechtsen valgt som ny Næstformand. Tillige blev en af de nye bydele repræsenteret med valget af Lars P. Nielsen - Nymarks Alle, som kasserer. Endelig blev en bredt respekteret mand som Gårdejer Jens Thomsen valgt som suppleant.
 
Positivt var det at Fællesrådet og FU havde brugt året siden sidste repræsentantskabsmøde til at tænke sig om, og selv havde medvirket til at få andre synspunkter- primært omkring byens trafikpolitik og byudvikling - repræsenteret gennem de nye folk.
 
Endnu bedre var det at Fællesrådet præsenterede et arbejdsgrundlag for det kommende år, hvor man bl.a vil se om det er muligt at få revideret vedtægterne. En modernisering af vedtægterne, som i højere grad sikrer at FU afspejler byens holdninger vil vi gerne støtte op omkring..
 
For 8320.dk var det dejligt at konstatere, at formanden Keld Schmidt Møller luftede sin bekymring i forhold til den lovede VVM-undersøgelse af Ring 3 (Beder-Bering vejen) som forlængst skulle være gået i gang, men som lader vente på sig (hvis vi da i det hele taget får den?). Ring 3 - og det kan så undre lidt at erkendelsen er kommet så sent til FU -  kommer utroligt tæt på Mårslet.
 
Reelt vokser det nye Stor-Malling og Mårslet sammen, så utrygheden er måske vokset. Bliver Mårslet et støj- og trafikinferno med en 2 eller 4-sporet Ring 3?. Skal vi være "ammeby" til det nye Malling? osv. osv.
 
Indtil videre har 8320.dk's forudsigelser på området nok ramt en del mere plet end FU's egne forventninger, og nu kan de godt bruge en hånd. Eller i det mindste ro. Det første får de så. Det sidste afhænger af hvordan det kommer til at forløbe. 8320.dk vil imidlertid være klar til at strække hånden ud til konstruktivt samarbejde i arbejdet omkring de udfordringer Mårslet by står overfor med hensyn til byudvikling og infrastruktur.

Men det kan godt ærgre os at det har taget så lang tid. Reelt er der på nuværende tidspunkt ikke meget strukturelt vi kan ændre på sagen.

 

Vi kan kun håbe på at Politikerne behandler nogle af deres mest solide skatteydere i Mårslet ordentligt og lytter til fornuften (med en Ring 3 kan vi jo lige så let flytte til Odder, slippe for støjen, og lægge skattepengene der, og samtidigt bevare den korte transporttid til jobbet i Århus, mens vi efterlader Mårslet som en u-attraktiv by langs med motorvejen  -  nå spøg til side - forhåbentlig går det ikke så galt.!)

 

Men altså fra nu af hedder det i 8320.dk's regi: DAMAGE CONTROL.